Perifert venekateter

 

  Udarbejdet/revideret: februar 2019
Revideres: februar 2021
Ansvarlig: Sundhedsstaben

Målgruppe:

Sygeplejersker

Formål/mål:

At tilgodese at patienter med behov for intravenøs behandling kan få anlagt venflon så indlæggelse undgås

Indikation

  • Etablering af intravenøs adgang gennem anlæggelse af et perifert venekateter (PVK) kan være indiceret med henblik på at sikre væskebalance, rehydrering, medicinindgift hos kronisk syge eller terminale patienter efter lægeordination.
  • Perifere venekatetre er forbeholdt til behandlinger af kortvarig karakter (dage) med medikamina, som ikke er vævsirriterende/vævstoksiske.

Kontraindikation

  • Der er ingen absolutte kontraindikationer. Relative kontraindikationer er: infektion i huden eller flebitis/tromboflebitis ved punkturstedet.

Forundersøgelser

  • Der kræves ingen forundersøgelser forud for anlæggelse af PVK.

Uddannelse og oplæring

  • Sygeplejersker, der anlægger og håndterer perifere venekatetre, skal være oplært i opgaven i kraft af deres uddannelse eller skal have gennemgået et særligt uddannelsesprogram.

Instruktion af patienten

  • Patientens identitet fastslås, og der informeres om procedurens formål, karakter, risici og ubehag.
  • Patienten skal give sit samtykke

Redskaber og utensilier

  • PVK - Mindst mulig kateterstørrelse vælges i relation til formål og karforhold. Katetre af teflon eller polyuretan anbefales.
  • Staseslange
  • Handsker
  • Gul kanylespand
  • Klorhexidinswabs 0,5 %
  • 10 ml. sprøjte
  • Isotonisk natriumchlorid
  • Sterilt fikseringsplaster
  • Sterilt plaster til kompression af punkturstedet, hvis indgrebet mislykkes.

Procedure

Generelt gælder det, at PVK skal anlægges på håndryg eller underarm, undtagelsesvis kan PVK anlægges perifert på en underekstremitet. Dersom hårfjernelse er nødvendig, bør dette klippes, da rasering skader huden og øger risikoen for infektion.

  1. Borgeren skal være klar og orienteret om indgrebet.
  2. Borgeren skal ligge eller sidde.
  3. God arbejdsstilling og belysning sikres.
  4. Håndhygiejne ifølge national infektionshygiejnisk retningslinie.
  5. Handsker skal altid anvendes.
  6. Staseslangen strammes, således at det venøse tilbageløb hindres, uden at det arterielle tilløb afklemmes. Venefylden bedres eventuelt ved at armen sænkes til under hjerteniveau, ved at borgeren åbner og lukker hånden, eller ved at huden over venen masseres eller klappes med lette slag.
  7. Et passende punktursted vælges. Huden, hvor fikseringsplastret skal påsættes, desinficeres to gange med egnet huddesinfektionsmiddel (0,5% klorhexidin i alkohol 70.85%) Desinfektionsmidlet skal tørre før huden perforeres.
  8. Borgerens arm understøttes, og venen fikseres ved et let træk i huden (Figur 1).

    pvk_figur_1
    Figur 1. Trefingergreb samt teknik til fiksering af hånd og vene.

  9. Hold om det perifere venekateter med tre fingre og indfør kanylen i en vinkel på 10-45°.
  10. Når der ses blod i opfyldningskamret, er venen punkteret. For at sikre at selve katetret er beliggende i venen, fremføres kanyle og kateter samlet op til 5 millimeter. Indføringsvinklen sænkes nu, og kanylen trækkes lidt tilbage. Kanylen fastholdes i samme position i forhold til katetret, som føres videre frem. Staseslangen fjernes nu.

    pvk_figur_2
    Figur 2. Kanylen trækkes tilbage, og katetret føres videre ind i venen

  11. En finger placeres over kateterspidsen og komprimerer venen, mens kanylen trækkes ud og lægges i den gule kanylespand. En steril prop påsættes katetret, som fikseres med et sterilt plaster og eventuelt også med en nethandske.
  12. Gennemskyl katetret med 5- 10 ml isotonisk natriumchlorid for at sikre en korrekt intravasal beliggenhed.
  13. På grund af blødningsrisiko samt manglende evidens anbefales det ikke at anvende antikoagulationsmidler til gennemskylning af intravaskulære katetre, men disse katetre gennemskylles efter hver brug med sterilt saltvand (0,9% NaCl).

Efterfølgende kontrol

Katetret skal skylles før og efter medicinindgift. Herved kontrolleres PVK før hver ny indgift dog mindst en gang dagligt mhp. udvikling af tromboflebitis eller ekstravasation af infusioner. Tegn på førstnævnte er rødme, hævelse, ømhed, varme, smerter ved infusion og evt. feber. Husk håndhygiejne før al kontakt med katetret. Tilse indstiksstedet dagligt. Alternativt kan indstiksstedet palperes igennem forbindingen. Forbindingen skal være tætsluttende, må ikke blive våd eller forurenet. Forbindingen skiftes aseptisk. Steril transparent semipermeabel forbinding anbefales skiftet hvert 7. døgn. Steril gazeforbinding skiftes hver 2.døgn. Forbindingen skal altid skiftes, når den er fugtig, løs forurenet eller ved feber af uklar årsag. Ved tegn på infektion fjernes kateter, infusionssæt og –væske, og kateterspidsen sendes til dyrkning. Indstiksstedet dækkes med steril forbinding104.

Ved forbindsskift desinficeres huden en gang med et egnet desinfektionsmiddel i et område svarende til minimum plasterets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet.

Patienter med perifert anlagte venekatetre må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstikssted med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

Kateter skiftes udfra en klinisk faglig vurdering. Nye guidelines anbefaler ikke rutinemæssigt skift hver 72. time.

Infusionsvæsken må ikke hænge i mere end 24 timer

Ampuller skal anvendes umiddelbart efter anbrud, og ampullens hals skal desinficeres med et egnet desinfektionsmiddel, før den brydes105.

Hvis der anvendes ampulknækker, skal denne være engangs.

Kanyler, optrækskanyler uden membran og sprøjter må ikke anvendes mere end en gang (heller ikke til den samme patient).

Hvis der anvendes hætteglas, skal indstiksmembranen desinficeres før anbrud og indstik af kanyle med et egnet desinfektionsmiddel.

Hætteglas, der indeholder lægemidler uden konserveringsmiddel, kan anvendes op til 24 timer efter anbrud.

Hætteglas, der indeholder lægemidler med konserveringsmiddel, kan anvendes op til 28 dage efter anbrud.

Hætteglas, der indeholder lægemidler, som personale i afdelingen har tilsat, kan anvendes op til 24 timer efter tilsætning (medmindre kortere holdbarhedstid er angivet af producenten).

Infusionsblandinger med uklarheder, infusionsbeholdere med lækage og produkter med overskredet holdbarhedsdato må ikke anvendes.

 

Infusionssæt med eventuelle tilkoblinger skal skiftes hvert 4. døgn
Hvis producenten anviser hyppigere skiftefrekvens, skal denne følges.
Infusionssæt med eventuelle tilkoblinger skal skiftes, hvis de har været frakoblet kateteret.
Intravenøse filtre har ingen effekt på forebyggelse af infektioner og kan derfor ikke anbefales.

 

Risisi ved indgrebet

Under punktur af venen kan denne perforeres med hæmatom til følge. Flebitis og hudinfektion kan opstå efter anlæggelse af PVK
Hvis PVK ikke ligger korrekt, kan den injicerede væske løber subkutant. Dette er særlig risikabelt ved indgift af vævsirriterende eller vævstoksiske medikamenter (f.eks. visse cytostatika) samt specielle infusionsvæsker herunder hyperosmolære eller kaliumholdige præparater.

Dokumentation

Det noteres i omsorgssystemet, dato for anlæggelse af venflon, samt med hvilket formål.
Observation dagligt af indstiks sted for tromboflebitis (rødme, hævelse, varme og smerter)
Det dokumenteres, at der dagligt er taget stilling til fortsat anvendelse af kateteret.

 

Referencer:

 
     
 

Nexus Support
5953 4350

nexussupport@kalundborg.dk