PEG-sonde

 

  Udarbejdet/revideret: Juli 2019
Revideres: Juli 2021
Ansvarlig: Sundhedsstaben

Målgruppe:

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker ansat på ældre og sundhedsområdet i Kalundborg Kommune.

Formål/mål:

At sikre borger, der har behov for ernæring via PEG sonde, modtager en korrekt pleje og behandling udfra nyeste evidens.

  • At borger med ernæringsproblemer opnår mulighed for sufficient ernæringstilstand.
  • At sikre god funktion af gastronomisonden efter anlæggelse
  • At forebygge infektioner og lækage til bughulen

At sikre at medarbejder, som varetager opgaven, har den fornødne viden.


Hvad er en PEG sonde

PEG-sonde er en tynd slange, som er placeret gennem huden på maven direkte ind i mavesækken/ventriklen. Sonden kan sikre, at borgeren får tilstrækkelig ernæring og medicin.

Sonden holdes på plads af en lille plade eller ballon inde i mavesækken og på huden af en lille plade.

Observationer ved nyanlagt PEG sonde

  • De første 14 dage, hvor kanalen mellem ventrikel og hud etableres, holdes udvendig og indvendig fikseringsplade tæt sammen (dog uden stramning), således at ventriklen hæfter sig til bugvæggen. Derved dannes en kort kanal til huden. Dette forebygger lækage til bughulen samt hudproblem pga. udsivning af ventrikelindhold langs sonden.
  • I omsorgssystemet skal det noteres, ved hvilken markering sonden er i hudniveau.
    Hvis der ikke er fortrykte markeringer på sonden, anvendes vandfast spritpen til markering.
  • Der skal være en afstand på 2 - 5 mm mellem huden og den udvendige fikseringsplade. De første 14 dage er det vigtigt, at sonden dagligt trækkes an til den angivne markering.
    Der kan være forhold, der medfører at markeringen må ændres, f.eks. ødem eller vægtøgning.
  • Hvis forholdene ved kontrollen er uændrede, skal sondens placering ikke kontrolleres yderligere.
  • Ved usikkerhed om sondens placering aspireres på sonden ved hjælp af en Janetsprøjte. Ved tvivl om anvendelighed af sonden tilkaldes sygeplejerske.

Hygiejne

  • Håndhygiejne efter foreskrevne hygiejniske principper
  • Vask huden omkring sonden dagligt med vand og evt. en uparfumeret, pH neutral sæbe. De første 14 dage efter anlæggelse gøres dette ved at fikseringspladen løftes let, og huden omkring stomien rengøres og tørres med en vatpind eller gazeswab.
    Efter 14 dage, når kanalen er etableret, løsnes fikseringspladen dagligt under rengøring.
    Vask dagligt sonden og den udvendige plade og endestykket med vand og sæbe. Benyt evt. en tandbørste.
  • Drej sonden en gang i døgnet efter de første 14 dage for at undgå, at den sætter sig fast i ventrikel slimhinden
  • Forbinding er ikke nødvendig omkring sonden.
  • Hudomgivelserne tilses dagligt for tegn på infektion: rødme, hævelse, sekretion og smerter. Ved tegn på infektion måles temperatur og sygeplejerske tilkaldes med henblik på evt. podning.
  • Siven af ventrikelsekret undgås ved at sonden er trukket an mod ventrikel væggen. Ved vedvarende siven af ventrikelsekret tilkaldes sygeplejerske. Ved hudproblemer, der skyldes ventrikelsekret, kan duodermplade eller en vandskyende salve f.eks. blød zink pasta anvendes.
  • Hypergranulationsvæv toucheres med lapis, fjernes mekanisk eller behandles med steroidsalve efter lægeordination.
  • Ved rødme, svien, hudløshed evt. hvide belægninger omkring stomien skal svampeinfektioner overvejes. Svampemiddel anvendes efter lægeordination

Mundpleje

Pga. nedsat spytmængde og fødeindtagelse pr. os, kan der opstå ubehag fra dårlig ånde, tørre slimhinder, irritation, spytsten eller svampeinfektioner. Dette forebygges ved god tand- og mundpleje. Hvis borgeren kan indtage ernæring, væske eller lidt at sutte på (bolsjer, tyggegummi) kan det stimulere spytsekretionen.

Ernæringsindgift

  • Håndhygiejne efter foreskrevne principper
  • Patientens energibehov er individuelt udregnet, sondemaden forberedes efter producentens anvisning.
  • Indgiftsmetoden (bolus/kontinuerlig) vurderes individuelt udfra patientens tilstand (f.eks. ventrikelretention, konfusion, pareser og afasi).
  • Lejring i forbindelse med sondeernæring: for at undgå aspiration lejres borgeren med 45 grader eleveret hovedgærde under ernæringsindgift og ½ time efter, ALDRIG FLADT. Ved patienter som har øget risiko for aspiration bevares eleveret hovedgærde 30-45 % indtil 2 timer
  • Før indgift aspireres på sonden, for at sikre at sonden er korrekt placeret. Manglende aspirat kan skyldes, at sonden er placeret højt i ventriklen. Vær opmærksom på patientens almentilstand m.h.p. kvalme, opkast, opstød og hikke.
  • Ved ventrikelretention (> 50 % af sidst given dosis) vurderes mængden af sondeernæring individuelt.
  • Sonden skylles med 20 ml vand før og efter indgift for at undgå tilstopning.
  • Reaktion på sondeernæring observeres (kvalme, diarre, opstød, opkastning og hikke) og noteres i plejeplanen. Årsagen til reaktionen søges og der handles herpå.
  • Hvis sonden ikke bruges i længere tid, skal den skylles med lidt vand hver 8. time, for at undgå, at den stopper til.

Medicinindgift

  • Håndhygiejne efter foreskrevne principper
  • Der vælges fortrinsvis mikstur. Hvis dette ikke er muligt, foretrækkes knuste tabletter opslæmmet i vand.
  • Sonden skylles med 20 ml vand før og efter indgift for at undgå tilstopning.
  • Lægemidler må aldrig blandes med sondeernæring idet viskositeten kan påvirkes og medføre tilstopning af sonden.

Hvis sonden er stoppet til

  • Fremmedlegemer må aldrig indføres i sonden, da det kan medføre perforation af ventriklen.
  • Konnektoren kontrolleres og renses.

Ved delvis tilstopning:

  • Der benyttes små sprøjter (1, 2 eller 5 ml). Herved opnås et større tryk. Sonden kan skylles med:
    • Kulsyreholdige væsker, f.eks. danskvand
    • 5 ml ananas juice (ananas indeholder et proteinopløsende enzym), sprøjtes ind i sonden og virker i ca. 2 timer.
    • Herefter skylles sonden med vand.

Ved totalt stop:

  • Kontaktes sygeplejersken med henblik på skift af sonde.

Hvis sonden falder ud

  • Sker dette inden 14 dage efter anlæggelse, hvor kanalen endnu ikke er etableret, kontaktes lægen eller skadestuen straks.
  • Sker det efter 14 dage kontaktes sygeplejersken, som kan føre et blødt kateter ind i gastrostomien eller anlægge ny sonde, så kanalen holdes åben. Dette skal gøres straks, da kanalen lukker sig indenfor få timer.

Hygiejniske forholdsregler ved sondeernæring

  • Almindelige hygiejniske forholdsregler vedr. håndtering af madvarer overholdes (håndvask etc.).
  • Sprøjter skylles efter brug og opbevares tørt. Skiftes efter behov.
  • Ernæringssæt skiftes én gang daglig.

Opbevaring/holdbarhed af sondeernæring.

  • Uåbnet ved 5 - 25 grader - se udløbsdato.
  • Ved bolus indgift: I køleskab 24 timer efter anbrud.
  • Ved kontinuerlig indgift i lukket system: 24 timer ved stuetemperatur.
  • Ved kontinuerlig indgift i glasflasker eller poser: Højst 8 timer ved stue- temperatur.

Bestilling af sondemad

  • Lægen har udskrevet ernæringsrecept (grøn recept). Recepten kan sendes til det firma, hvis ernæringsprodukt patienten ønsker at anvende eller også indleveres recepten på nærmeste apotek.

Øvrige observationer

  • Ved vedvarende tynd afføring, vægttab eller uventet vægtøgning, tvivl og problemer kontaktes sygeplejersken

Skift af sonde

  • Det er individuelt, hvornår sonden skal skiftes.
  • Den først anlagte sonde fjernes på sygehus ved kikkertundersøgelse, herefter anlægges en udskiftningssonde, som kan skiftes af sygeplejersken ved behov.

Dokumentation

  • Observationer noteres i plejeplan Ernæring. Er der ernæringsskema noteres indgift på skemaet.
 

Referencer:

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/kraeft-og-organsygdomme/kirurgisk-gastroenterologisk-klinik/undersoegelse-og-behandling/Sider/peg-sonde.aspx?rhKeywords=peg+sonde hentet juli 2019

 
     
 

Nexus Support
5953 4350

nexussupport@kalundborg.dk