Vejledning for opfølgning til pårørende efter dødsfald

 

  Udarbejdet/revideret: udarb januar 2019
Revideres: januar 2021
Ansvarlig: Palliationsgruppen/
Sundhedsstaben

Målgruppe:

Sygeplejersker på ældre- og sundhedsområdet

Formål/mål:

  • At afklare hvor i sorgprocessen den pårørende befinder sig og vurdere behov for støtte
  • At give støtte i en normal sorgproces ved at give den efterladte mulighed for at udtrykke følelser og tanker, stille spørgsmål og berette om oplevelser.
  • At sikre at efterlevende med kompliceret sorg tilbydes relevant behandling.

Fremgangsmåde: Opkald snarest efter dødsfald, for at aftale tid til samtale.

  1. Samtale 1-3 uger efter dødsfald. Der aftales evt. tid til en yderligere samtale ud fra individuelle behov.
  2. Samtale ca. 3 måneder efter dødsfald.

Tilgang:

Samtalerne skal have en anerkendende, omsorgsfuld, lyttende og rummende tilgang.

1. samtale:

  • Hvordan gik begravelsen/bisættelsen, gravsted/urnenedsættelse
  • Hvordan har du det?
  • Hvordan går det nu? (Nattesøvn, dagsrytme - passiv/i gang om morgenen, appetit, alkohol/medicin)
  • Hvad synes du er sværest for dig i hverdagen?
  • Hvem støtter dig følelsesmæssigt og praktisk? (Netværk, isolation/"ud af huset", fjernelse af afdødes ejendele/tøj)  
  • Hvad nu? (Tanker om den nærmeste fremtid, forblive boende i hjemmet, økonomi, arbejde)
  • Er der noget, som den efterladte vil berette om? (Oplevelsen af forløbet før og efter dødsfald)
  • Skønnes den efterladte at have et sundt og ukompliceret sorgforløb, skal der ikke foretages yderligere.
  • Der kan evt. henvises til eksisterende tilbud - Egen læge, psykolog, socialrådgiver, selvhjælpsgrupper, sorggrupper (primært til børn og unge), egen præst, lokalcentre (aktiviteter, motion, hobby), pårørendegrupper (fx via foreninger), besøgsven.
  • Det sikres, at den efterladte har telefonnummeret til sygeplejerskens fastnettelefon.
  • Der foretages en faglig vurdering af behovet for opfølgning. Skønnes forløbet kompliceret tilbydes endnu en samtale.
  • Efter samtykke informeres de forebyggende sygeplejersker via advis, når borgeren afsluttes.

En pårørende kan udvikle kompliceret sorg efter dødsfaldet. Vær særligt opmærksomme på pårørende med følgende risikofaktorer:

  • Stor grad af involvering af den pårørende i et længevarende sygdomsforløb uden at have modtaget tilsvarende grad af støtte
  • Manglende tid til, at den pårørende har kunnet forberede sig på dødsfaldet.
  • Manglende støtte i den pårørendes netværk.
  • Tidligere eller nuværende stressfyldte livsbegivenheder.
  • Den efterladte har været i et afhængighedsforhold til afdøde.
  • Tilknytningsproblemer tidligere i livet eller i forhold til afdøde.
  • Separationsangst og/eller kontrollerende forældre i barndommen

Tegn på kompliceret sorg kan eksempelvis være:

  • Vedvarende manglende evne til at acceptere tabet
  • En overdreven optagethed af den afdøde
  • Manglende håb for fremtiden
  • Social isolation
  • Manglende evne til at finde et formål med at leve
  • Udpræget træthed, søvnforstyrrelser og/ eller koncentrationsbesvær
  • Gråd
  • Mangel på interesse/ lystfølelse
  • Ændringer i appetit.

2. samtale:
Samtalen skal have en anerkendende, omsorgsfuld, lyttende og rummende tilgang.

  • Opfølgning på sidste samtale.
  • Hvordan har du det?
  • Hvordan går det nu? (Hvad har ændret sig i forhold til tidligere samtale?)
  • Hvilke følelser fylder, og hvordan kommer de til udtryk?
  • Hvem støtter dig følelsesmæssigt og praktisk? (Netværk, isolation/"ud af huset", oprydning efter afdøde, gravsted) 
  • Hvordan er hverdagene? (Nye rutiner, arbejde, fritidsaktiviteter)
  • Tanker om fremtiden (Behov for at møde andre efterladte, fremadrettede tanker eller tanker præget af tab, økonomi, planer om at flytte)
  • Vurderes der behov for yderligere støtte i sorgforløbet, kan der henvises til eksisterende tilbud (Egen læge, psykolog, socialrådgiver, selvhjælpsgrupper, sorggrupper, egen præst, lokalcentre (aktiviteter, motion, hobby), pårørendegrupper (fx via foreninger), besøgsven.
  • Vurderes at der er behov for yderligere opfølgning, aftales et tidspunkt for kontakt. Vurder om opfølgning skal varetages af andre, sikrer at ansvaret gives videre til andre relevante aktører.
  • Efter samtykke informeres de forebyggende sygeplejersker via advis, når borgeren afsluttes.

 

 

Referencer:

Kilde:
Anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge SST 2012 og 2016.
Guldin Mai-Britt:Når to-bliver til en. Palliativ viden center.
Tellervo Jorit: Sorg- når ægtefællen dør. Pavi 2015
http://www.pavi.dk/sorgstoetteforside.aspx  Hentet januar 2019

 
     
 

Nexus Support
5953 4350

nexussupport@kalundborg.dk