Kompression

 

  Udarbejdet/revideret: juli 2020
Revideres: juli 2022
Ansvarlig: Sårsygeplejerskerne/Udviklingssygeplejerske
Inge Jekes, Sundhed og Myndighed

Målgruppe:

Sygeplejersker på ældre og sundhedsområdet

Formål/mål:

  • At forebygge og behandle ødem
  • At fremme sårheling hos patienter med ødematøse ben ved anvendelse af korrekt kompression, samt forebygge recidiverende sår.
  • At sikre at medarbejdere, som varetager opgaven, har den fornødne viden

Handling

Patienten informeres om behandling og afgiver samtykke. Lægen informeres om opstart af kompressionsbehandling og skal give accept til behandling, dette skal dokumenteres. Har patienten kompressionsstrømper, foreligger der på den baggrund allerede en ordination på kompression, som gør, at der kan starte kompression med bandage og derfor er der ikke behov for fornyet lægekontakt.

Der foretages en klinisk vurdering af kredsløbet, som indbefatter en klinisk vurdering af underben/fødder. Kapillærrespons, hudens farve, ændres farven ved elevering af underben, manglende hår og negle, er der gangudløste smerter eller smerter ved elevation af underben, er det tegn på ikke normalt kredsløb.
Normalt kredsløb kendetegnes ved sikker tilstedeværelse af fodpuls. 
Ved manglende fodpuls foretages dopler måling- Ankel/armindeks normalt tryk 0,9-1,2.

Ved kritisk iskæmi anvendes ikke kompression: Ankel/armindeks mindre end 0,5

 

Måling af ankeltryk med Doppler (kan ikke anvendes hos patienter med diabetes):

  • Patienten ligger fladt på ryggen, så anklen er i niveau med hjertet
  • Det systoliske blodtryk måles på armen
  • Det systoliske blodtryk måles på anklen: Placer en almindelig blodtryksmanchet omkring anklen, der hvor underbenet er smallest
  • Placer Doppler proben over a. tibialis posterior (bag mediale malleol) eller a. dorsalis pedis (på fodryggen) og juster, til der høres et tydeligt pulserende signal
  • Pump manchetten op, indtil pulssignalerne i Doppleren forsvinder. Derefter slippes luften langsomt ud, og det systoliske blodtryk aflæses svarende til, at pulslyden vender tilbage
  • Ankel/arm-indeks (ABI) = systolisk ankel BT/systolisk arm BT
  • Normalt: Ankel/arm-indeks >= 1,0. Patologisk: Ankel/arm-indeks < 0,9
  • Måling af ankel/ arm index, skal være gennemsnittes at to systoliske målinger, på arm og ben.

Valg af kompression

Kompressionsbehandling vælges i samarbejde med patienten. Der bør vælges en kompressionsform, der reducerer ødem og dermed fremmer sårheling.

Kompressionsbandager kan inddeles i elastiske og u-elastiske bandager

U-elastiske

Ikke selvklæbende bandager

Skiftes dagligt og tages af til natten

Anvendes til mobile patienter. Der er ikke store udsving mellem hvile og stående position

Coban 2

Skiftes 1-2 gange ugentligt

Coban 2 light kan anvendes ved kritisk iskæmi

Elastiske

Langstræksbind

Ikke selvklæbende

Anbefaling: aftages til natten.

Daglig skiftning

Anvendes primært til immobile pationter, da trykket stiger signifikant ved stående position

Anlæggelse af elastisk bind

Man starter anlæggelsen af bindet svarende til roden af storetåen og slutter to fingers brede under knæet, så det ikke gnaver, når benet bukkes.

  • Vindingeren kan anlægges i spiral eller 8-tals mønster
  • Bindet lægges som regel med 50 % overlapning, jo større overlap, jo højere kompression
  • Selvklæbende bind lægges i spiral med ca. 2/3 overlapning. Man kan også øge kompressionen ved at anvende et smallere bind
  • For at beskytte huden og udjævne eventuelle deformiteter bruges polstring med vat, skum eller filt 
  • Hælen skal dækkes og foden holdes i 90 graders bøjning. Det er vigtigt, at trykket er gradueret størst ved foden og mindst ved knæet. Dette opnås ved at bindet strækkes lige meget
  • Det er vigtigt at huske, at kompressionen er størst ved små diametre, fx ved tynde lægge

Behandlerstrømper

Anvendes når benene er afhævet og indtil patienten har fået kompressionsstrømper.
Behandler strømperne består af 2 kompressionsstrømper. Strømperne udleveres efter mål.

Kompressionsstrømper

Efter endt sårbehandlingsforløb skal der tages stilling til varig kompression. Ansøgningskema kan hentes her https://link.oib.dk/kommune.asp?kommunekode=326&emneid=13
Ansøgningsskema skal udfyldes med lægelige oplysninger - disse kan indhentes skriftlig eller mundtligt:

  • Diagnose, herunder om det er varigt.
  • Kompressionsklasse anbefales lægen ud fra nedenstående, samt ud fra en individuel faglig vurdering, hvori indgår vægt og fysisk aktivitet m.m.
  • Kompression klasse 1

    Anvendes hvor der er blandingssår, arterielt/venøst og ved ankel/armindeks mellem 0,5- 0,8 mm.HG.

    Kompression klasse 2

    Anvendes for at forebygge bensår, samt ved udtalt venøst insufficiens.  ankel/armindeks 0,8-1 mm.HG.

    Kompression klasse 3

    Anvendes eksempelvis ved DVT

    Kompression klasse 4

    Anvendes f.eks. ved lymfødem

    det  kræver speciallæge/sygehus

     

     

     

     

     

     

     

  • Længde (knæ, lår eller buks). Dette afhænger af, hvor beskadigelsen af venerne er, og hvor langt fremskreden den er.
  • Højre, venstre eller begge ben
  • Overvægtige skal have en kraftigt vævet strømpe, ellers kan den ikke holde trykket

    Desuden skal der tages stilling til evt. strømpepåtager, som anføres ansøgningsskemaet

Skemaet sendes til hjælpemiddelafdelingen med ovenstående oplysninger (punkt A til E).

Patienten vejledes i brug af strømpepåtager og aftager, samt i behandling af strømperne.
Patienten informeres om at bevillingen skal fornyes ved behov for nye strømper. Dette kan gøres enten skriftligt eller telefonisk til Hjælpemiddelenheden. Der bevilges som udgangspunkt to strømper pr. ben pr. år, ud fra en individuel vurdering.

Opfølgning

Der lægges besøg ind hver 26. uge til opfølgning af kompressionsstrømper for at sikre at strømperne passer, så der ikke opstår sår.

Dokumentation

Sygeplejen dokumenteres i kompression indsatsmål og kompression handlingsanvisning.    

 

Referencer:

 
     
 

Nexus Support
5953 4350

nexussupport@kalundborg.dk