Nye iPads - begrænsninger

Primo 2018 udskifter vi alle iPads til nye modeller.

 

På grund af øgede krav til de kommunale IT-systemer, er de nye iPads er opsat med en del begrænsninger i forhold til de gamle enheder. På de nye enheder kan I eks. ikke installere egne apps, og I kan ikke synkronisere jeres Ipad med iCloud.

Grunden til at vi nu opsætter disse begrænsninger er, at vi i forhold til vores nye omsorgssystems driftsikkerhed og driftshastighed skal sikre, at der både er plads nok på enheden, samtidig med at vi skal sikre, at de kører hurtigt og effektivt.

Vi har på de gamle enheder oplevet, at nogle medarbejder har haft meget dårlig hastighed i SmartCare. Grunden til dette har en del gange været, at medarbejderen har streamet video og film hjemme og dermed opbrugt det dataforbrug, der er inkluderet i abonnementet. Når dataforbruget er opbrugt, nedsættes hastigheden markant - og medarbejderen oplever, at SmartCare kører meget langsomt.

Da det nye omsorgssystem både bruger mere lagerplads på enheden og har et højere dataforbrug end det nuværende system, vil de nye iPads være begrænset til fortrinsvis at kunne benyttes til arbejdsmæssige formål. Dermed sikrer vi bedst mulig ydeevne for nuværende og kommende systemer.

Det vil selvfølgeligt fortsat være muligt at installere alle programmer, der anvendes arbejdsmæssigt.

 
     
 

Nexus Support
5953 4350

nexussupport@kalundborg.dk